Archive for February, 2009

Spilbørser

Mange vælger at holde sig væk fra spilbørser af følgende to årsager. 1. De har svært ved at forstå, hvordan det rent faktisk fungerer i praksis. 2. De synes ikke, at det er lukrativt hovedsageligt at spille singlespil. Dette er uheldigt, da mange spillere derfor går glip af store odds, fordi de så vælger at holde sig helt væk fra spilbørserne og dermed foretage deres spil hos traditionelle bookmakere. Jeg vil i dette indlæg kort prøve at forklare, hvordan spilbørserne hænger sammen, og hvad man bør gøre, for at komme godt i gang med at benytte disse.
 

Hvad er en spilbørs?

 
En spilbørs er i mange grundlæggende træk bygget op som en rigtig børs. I modsætning til andre typer af børser handler man på spilbørsen odds på sportsvæddemål. Disse handles, som på de rigtige børser, imellem en række købere og sælgere, som sammen danner et markedet. Dette betyder, at man, hvis man benytter en spilbørs, både kan spille, som man gør hos andre bookmakere (købe odds), og samtidig selv være bookmaker og dermed udbyde odds (sælge odds). Det kan langt fra anbefales at benytte en spilbørs, hvis man udelukkende vil lege bookmaker, da de odds, som man kommer til at udbyde, oftest vil ligge langt over de odds, som selv de traditionelle bookmakere, med de allerstørste tilbagebetalingsprocenter, udbyder. Man kan til gengæld med fordel bruge en spilbørs til følgende:
 
1. Bare deltage som spiller (købe odds), som hvis du spillede hos en anden bookmaker.
2. Forsøge at købe odds når de er høje og så sælge dem igen, når de er lave.
 

Den svære opstart

 
Det kan, som nævnt i ovenstående, være svært, at komme i gang med at benytte en spilbørs, da det rent praktisk fungerer en helt del anderledes, end hvis man benytter de traditionelle bookmakere. Derfor vil jeg anbefale, at man som opstart blot benytter spilbørserne til at spille på sportsbegivenheder, og dermed afventer med at sælge odds, til man er kommet rigtigt ind i metodikken. Dette giver dig en god mulighed for at lære principperne at kende samtidig med, at du udelukkende benytter dig af de fordele, der ligger i at spille til de højeste odds der overhovedet tilbydes.
 
Mange fravælger som sagt også spilbørserne, fordi man hovedsageligt benytter disse til singlespil. Men dette synes jeg også er et uklogt valg, da man jo netop ved at spille singler minimere risikoen for at tabe på sine spil. Derfor får man altså to fordele samtidig ved at spille på spilbørserne. Høje odds og formindsket risiko. Det er desuden også min erfaring, at man, efter at have spillet singler i meget kort tid, slet ikke føler et behov for at skulle spille kombinationsvæddemål, da man for det første finder ud af, hvor interessant singlespil rent faktisk kan være, og da man samtidig erfarer, at man pludselig vinder i væsentlig højere grad, end hvis man spiller kombinationsvæddemål.

,

No Comments

De bedste odds - Spilbørser

Enhver der interesserer sig for sportsbetting, bør have en eller anden interesse for at fremskaffe sig de allerbedste odds, når der gambles. Spørgsmålet er så bare, hvordan man så finder de bedste odds, der udbydes på det store markedet? Som jeg ser det , så er der to overordnede muligheder.
 

1. Overblik – Samtlige bookmakere

 
Den første måde, som jeg ikke anbefaler, er, at man holder et konstant og vågent overblik med, hvad alverdens forskellige bookmakere udbyder af aktuelle odds på de begivenheder, der har ens interesse. Dette gøres nemmest ved at benytte de internettjenester, som netop har specialiseret sig i at skabe dette overblik og sammenligningsgrundlag. Her kan www.betbrain.com nævnes, som er en af de mest benyttede hjemmesider, når det gælder om at sammenligne odds fra forskellige bookmakere. Ulempen ved at benytte denne metode, til at generere de bedste odds, er, at man uundgåeligt vil komme til at skulle spille hos et utal af forskellige bookmakere, som så vil betyde, at man kommer til at bruge meget tid på administration i forhold eksempelvis at foretage ind- og udbetalinger til og fra de forskellige bookmakere, som man benytter.
 

2. Spilbørs – Betfair

 
Den anden metode, som jeg anbefaler, er, at man finder frem til den bookmaker, der har de gennemsnitlig bedste odds, og så kun benytter denne bookmaker, uanset hvad man skal spille på. Spørgsmålet der står tilbage er så bar, hvordan man finder den rigtige bookmaker? Dette er, som jeg ser det, ikke særligt svært, da spilbørserne i næsten alle tilfælde udbyder langt bedre odds, end de traditionelle bookmakere, som  har de allerstørste tilbagebetalingsprocenter. Den største af disse spilbørser er www.betfair.com, som altid har super høje odds på de fleste attraktive væddemål på markedet.
 
De ulemper der er ved at spille på en spilbørs er følgende:
 
-       Man kan kun spille singler, hvis man vil have de helt høje odds (det er altså muligt at spille kombinationsvæddemål, men ikke med lige så gode odds).
-       Man kan ikke spille på lige så mange forskellige typer af væddemål, som hos andre bookmakere.
 
Men hvis man kan klare sig uden at spille på danske førstedivisionskampe og uden at lave kombinationsvæddemål, så er der ingen tvivl om, at man får de allerbedste odds hos spilbørsen betfair.com. Jeg vil i et senere indlæg forklare lidt mere om, hvordan spilbørser, og især Betfar.com, fungerer og kan benyttes med store fordele.

,

1 Comment