Livebetting er efterhånden blevet så udbredt, at selv Danske spil nu også er begyndt at udbyde denne spilform inden for en række store sportsbegivenheder. Det er det er dog vigtigt, at man orienterer sig grundigt i forhold til det store bookmakingmarkede, inden man for alvor kaster sig ud i livebetting. Jeg vil igen anbefale, at man her benytter sig at spilbørserne, da der især, i relation til livebetting, er store fordele, som man kan lukrere på, hvis man benytter spilbørser frem for traditionelle bookmakere. Igen anbefaler jeg betfair.com, da dette er den klart største spilbørs i verden, og derfor har den klart største omsætning, som er altafgørende for de enkelte odds størrelse. Fordelene ved at spille livebetting hos spilbørserne frem for hos bookmakerne er følgende:
1. Højere odds
Jeg har i et tidligere indlæg allerede nævnt, at oddsene er klart højere hos spilbørsen i forhold til hos bookmakeren. Men når det gælder livebetting, så er denne forskel markant større. Dette skyldes hovedsageligt, at bookmakeren bevidst sænker sine odds en anelse, når det gælder livebetting, fordi de føler at risikoen her er større. Risikoen er større, da bookmakeren, i forbindelse med livebetting, straks bliver afhængig af diverse TV-producenters data og satellitforbindelse. Dette er den enkelte bruger der udbyder odds på spilbørsen naturligvis også afhængig af, men de er i væsentlig højere grad mere villige til at løbe en risiko. Dette skyldes nok, at de, i modsætning til oddssætteren hos bookmakeren, ikke har nogle stramme budgetter og målsætninger de rent forretningsmæssigt skal overholde. Desuden er der mange spilere, der på spilbørsen udbyder odds, som de bare skal have solgt, for at de har tjent penge, da de tidligere har handlet samme odds til en bedre pris. Forskellen på oddsene er markante. Når man fx ser at en af de store klassiske bookmakere har henholdsvis odds 1,1 og 6 på et væddemål med to forskellige udvalg, så er det ikke unormalt, at man på spilbørsen kan få henholdsvis odds 1,15 & 7 på de samme to udfald. Her er der rent procentmæssigt tale om en kæmpe forskel. - Også selv om man skal betale lidt kommission til betfair.dk, hvis man vinder på et væddemål på deres site.
2. Du kan sælge dit odds efter, at du har købt det
Når du spiller på spilbørsen, har du i mange tilfælde også mulighed for, at sælge dine odds igen, efter at du allerede har købt dem. Hvis man fx spiller på, at Manchester United vinder en kamp til odds 1.4, så kan man, efter de er kommet foran, hvis dette måtte blive tilfældet, sælge sit odds igen til eksempelvis odds 1,15. Dermed tjener man differencen mellem ens købs- og salgsodds. Herefter kan man så igen selv bestemme, om man vil have sin gevinst gjort afhængig af, om Manchester United vinder kampen, eller man kan vælge, at sikre sig en gevinst uanset hvad udfaldet af væddemålet forbliver. Vælger man den sidste model, så bliver ens gevinst selvfølgelig tilsvarende lavere. Man skal dog i nærværende eksempel være opmærksom på, at oddset på Manchester United sejr vil stige, indtil de på et tidspunkt i kampen måtte komme foran. Det vil altså sige, at man først kan sælge sit odds med sikker gevinst, efter at de er kommet foran. Hvis ikke der når at komme foran, så er væddemålet tabt.